Ide
De sidste par år har vi bidraget til en meget interessant opgave. Denne er vi nu klar til at fortælle mere om. Det hele begyndte med en ide. En ide om at kunne levere varslingsstandere til perronovergange ved stationer m.v. i et nytænkt og moderne design.
Rosenfelt og West, som er de, der fik ideen, havde brug for hjælp med at føre ideen ud i livet. Det er her vi kommer ind i billedet.
Gennem de sidste tre år, har vi i samarbejde med Rosenfelt og West arbejdet på at gøre produktet færdigt og klar til installering.
Resultat
Resultatet er en varslingsstander, der er lavet med vores SeriPole BIG stander, som giver et smagfuldt og tidløst design. Ud over det fine design, sørger vores BIG standere også for, at slutproduktet er egnet til det hårde miljø ved jernbaner.
BIG masten er bredere i design, hvilket gerne skulle få flere mennesker til at stoppe op, inden de krydser sporene, og tjekke om det nu også er sikkert at passere sporene, tillige er der indbygget en retningsbestem højttaler der varsler mod det ønskede område, og så vidt muligt skåner nærtboende. Tillige er oktaverne hævet i de områder som folk med nedsat hørelse bedst kan høre.
Varslingslyden er hentet fra overkørselsanlæg, de tidligere versioner varslede vha. Dansk sprog, ”gå ikke over sporet der kommer tog”. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at varsle med en ren advarsels lyd så det ikke kun er dansktalende der forstår advarslen
Vi har nu fået de første varslingsstandere opsat ved perronovergangen v. Asnæs station, hvor de kører prøvedrift.
Vi er ganske stolte over det arbejde vi har lavet, og føler vi er kommet godt afsted med denne gentænkning af designet for varslingsanlæg. Derfor vil vi også dele resultatet med jer med dette billede fra Asnæs station.
Varslingsstanderne forhandles af Rosenfelt & West.